Kornsangen

Frøene venter i nattens muld
venter på tegnet fra himlen
mærker at månen er stærk og fuld
vågner blandt andre i vrimlen

Spirerne vokser af hjertens lyst
synger og danser i vinden
modnes af varmen, får lyst til høst
Klar til den store forsvinden

Bønderne høster med fryd hvert strå
blinker til pir´ne på vejen
tærsker så luften blir tung og grå
skjuler de unge i legen

Kernerne males ved stenens magt
blandes med saltet og vandet
æltes og hæves snart stort og bagt
venter i huset på landet

Sangene synges til kornets pris
løftes fra sjælen til skyen
Kornsang et væsen så stærk og vis
vokser blandt andre i byen