Økologisk brødlevering i København og Nordsjælland
Vi står for økologisk brød
Kornsang er en lille, bæredygtig og økologisk brødfabrik, som ligger i Torup mellem Hundested og Frederiksværk. Vi tilbyder brødlevering til København og Nordsjælland. 2 gange om ugen kører vi ud til institutioner, caféer, helsekostbutikker og private kunder.
Vi har et stor udvalg af produkter, som du kan udforske her på siden. Vi har økologisk brød heriblandt rugbrød, knækbrød, wienerbrød, kage m.m.
Kontakt os
Har du spørgsmål omkring vores sortiment eller vores levering af brød, kan du altid kontakte os på telefonnummer (+45) 2119 1863 eller skrive en mail til lh@kornsang.dk.
Kunder som benytter sig af vores brødlevering
Institutionerne får typisk leveret brød mandag og torsdag. Rugbrød og formbrød bages i vores specialbyggede og ekstra lange rustfri stålforme. Det giver færre endeskiver, og vi skiveskærer gerne brødet.
Caféerne benytter sig mest af vores flade surdejshævede paninibrød, som bages af økologisk og lokaldyrket speltmel. – Sammen med 12-kantsbrødet er de nemme at servere som sandwich, smørrebrød eller som tilbehør.
Helsekostbutikkerne køber mest speltbrød, boller og cookies, men også en del rugbrød, glutenfrie boller og det næsten glutenfrie ”Himaribrød”. (Det kan indeholde spor af melstøv fra bageriet, men ellers er alle ingredienser glutenfrie).
De private kunder får varerne leveret direkte til deres bopæl mandag eller torsdag. Betingelserne er dog, at de bor i nærheden af brødruten, og at de køber minimum 5 brød pr gang. Flere steder går kunderne sammen om at få leveret større mængder brød.
Alle leveringer foregår fra Kornsangs EL-bil, som primært lades op med strøm fra vores egne solceller.
Brødruten går oftest fra Torup til Liseleje, Tisvilde, Kvistgård, Slangerup, Farum, Birkerød, Lyngby, Østerbro, Christianshavn, Amager, Valby og måske til Frederikssund på hjemturen.
Kontakt os og hør mere
Hvis du er interesseret i at høre nærmere om økologisk brødlevering, så er du velkommen til at kontakte os på telefon: 2119 1863 eller på mail: lh@kornsang.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.